Eigil Hall - en håndfuld tekster

Fluen Albert

En flue der hed Albert
fløj rundt i al slags vejr
med halstørklæde og kasket
og sorte bare tæ’r.

Han leved’ mest af sukker
og jordbærsyltetøj.
Han blev for tyk af flæskesteg
og hakkebøf med løg.

Og fluen Albert spilled’
på tuba og klaver.
Han spilled’ jazz og gammeldags
og meget meget mer’.

Han læste tykke bøger
og summed’ flere sprog,
så Albert med de sorte tæ’r
var faktisk ganske klog.

Men Albert blev forkølet
og nyste sig ihjel.
En vigtig ting han glemte var
at passe på sig selv.

Af dette kan man lære,
at fluer skal la’ vær’
at flyve rundt foruden sko
og lufte sine tæ’r.

Nu spiller Albert harpe
på Mælkevejen to,
og på hans tynde flueben
der har han himmelsko.

Historien om Albert
den har jeg hørt fra én,
hvis mor var stork på Langeland
og havde grønne ben.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart
fra LP'en "BØRNELAND"
 




Parenteser

Når halsen er tør som Sahara
og tungen har bomuldsbetræk,
så er det på tide at finde
et værtshus, hvor tønden er læk.

Jeg finder en kro li’som Wessel
og sætter mig ned ved et bord.
Som digter der er jeg sgu lille,
men tørsten er ægte og stor.

Snart holder jeg fast om pokalen
og løfter min villige arm.
Det rustne forsvinder i halsen,
og tungen bli’r fyldig og varm.

Mit hjerte begynder at banke,
jeg kommer til live igen.
Du gamle Johan Herman Wessel,
det er, som du lever, min ven.

Jeg bli’r en poet blandt poeter
og fylder en hvid serviet
med åndrige små parenteser,
der samler sig til et portræt.

Det er et portræt af et værtshus.
Det er et portræt af en kro.
Du herlige dugvåde Wessel,
det er et portræt af os to.

Eigil Hall



Sommervise

Solen pjanker på sin himmel
letter kækt sin sommerhat.
Og i nattens stjernevrimmel
sker der både dit og dat.

Egon fjaser blidt med Lone
på en bænk i Rude Skov,
og kontorchef Jensen’s kone
giver også Jensen lov.

Jens og Ulla smider tøjet
og ta’r bad i Furesø,
mens en lille hund fornøjet
laver sig sin egen pø.

Solen smitter alt og alle
selv den mindste lille mand.
I sin klapvogn griner Nalle,
så man ser hans første tand.

Frækt og dristigt - sødt og yndigt
sådan er et sommerdøgn.
Lokker pi’r til alskens syndigt.
Fylder mænd med sommerløgn.

Alle brugte sommerdage
burde gemmes i en sæk,
som man siden kunne tage
frem, når sommeren er væk.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Tove Reinau


Møde med foråret

I den første forårssol
går jeg mig en tur.
Hilser på en martsviol
og en fugl i bur.

Fuglen er fru Jensens Nille
i sit forårsskrud.
Nille sender mig en trille
og vil lukkes ud.

Ved en lille vintergæk
står en hund og glor.
Den er måske blevet væk
fra det sted den bor.

Og jeg smiler til dem begge,
da jeg går forbi.
Der er forår i hver sprække
på min lille sti.

Det er skønt at trave her
såd’n en forårsdag.
Se en lidt forkølet stær
sidde på et tag.

Jeg kan mærke solens stråler
lande på min hud,
mens jeg selv på gummisåler
går og
springer ud.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart
 fra LP'en "BØRNELAND"



Snart bli’r det sommer

Når det er vinter, skal blomsterne sove,
sommerens farver forsvinder en tid.
Snefnug kan pudre marker og skove,
og hvis de pudrer, vil jorden bli’ hvid.

Vandpytter fryser og bliver til spejle,
markmus går rundt bå’d med jakke og sko.
Snefnug kan falde ned over Vejle,
medens de skøjter forbi Holstebro.

Hvide små kvaster kan dale fra himlen
dansende samba på vej til Korsør,
men den er kort denne festlige trimlen.
Sambaen slutter, for fnuggene tø´r.

Tiden den løber, så træer og buske
vågner og gaber, for snart skal de op.
Alt i naturen er god til at huske,
når det er tid til at strække sin krop.

Frosten kan fryse, og blæsten kan blæse,
så man går rundt og bli’r gnaven og sær,
men så en dag bli’r man lun om sin næse,
og man får varme i sine tæ’r.

Foråret kommer med blomster i hatten,
dagene længes, og himlen bli’r blå.
Det der var gråt er ble’d malet om natten.
Snart kommer lærken med solbriller på.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Mogens Franklin
fra LP'en "BØRNELAND"



Når en stjerne falder ned

Når en stjerne falder ned
fra den mørke himmel,
er det nok fordi den gled
eller blev lidt svimmel.
Én ting er dog helt bestemt,
stjernen klarer faldet nemt,
og den rammer let en eng
med en lille stjerneseng.

Når den vågner næste nat,
gaber den og smiler.
Ta’r sin gule himmelhat,
rejser sig og iler
op mod himlen, hvor den bor
hos sin stjernefar og mor,
og tilbage på en eng
står en lille gylden seng.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart
fra LP'en "BØRNELAND"
 


På nattens mørke himmel

Omkring på nattens himmel
sidder der lampetter,
som kan sende søvnigt lys
ud i mørke nætter.

Små generte himmelmænd
traver ganske trygge
på den brede himmelvej,
hvor de kaster skygge.

Hvordan sku’ det hele gå
uden de lampetter.
Uden lys bli’r himmelmænd
jo til sorte pletter.

På nattens mørke himmel
ville sorte pletter
løbe rundt og fare vild
i de mørke nætter.

Sorte trætte plettemænd
kunne gå og kalde
uden at få noget svar,
og de kunne falde.

Derfor har en engel skabt
hele stjerneskatten.
Derfor er lampetterne
altid tændt om natten.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart
fra LP'en "BØRNELAND"


Stjernepudser Madsen

Jeg er Stjernepudser Madsen,
men jeg kaldes altid Flimmer
for det er mit job
at gi´ alle himlens stjerner
li´ den rette stjerneglimmer
så de lyser op.
Har du aldrig haft den kvikke tanke,
at når stjernerne er blanke,
så er skylden ganske enkelt min.
Det er mig der gør hver stjerne klar og fin.

Jeg polerer alle stjerner
på den endeløse himmel,
og det gør jeg flot.
Jeg skal bare ikke kigge ned,
for så kan jeg bli´ svimmel
- men det ved jeg godt.
Det kan gøre pokkers ondt at dumpe
ned på jorden på sin rumpe.
Man ku´ brække noget i sin krop,
og så er det meget svært at komme op.

Når man suser rundt i rummet
mange tusind kilometer
som et lille lyn,
får man lært, at alt på himlen
og de mange stjerners vrimlen
er et festligt syn.
Jeg kan se, når små planeter blinker,
og når månemænd de vinker
inde fra en månemandsraket
bli´r jeg glad og letter på min blå kasket.

Når jeg flyver rundt i rummet
på forgyldte små propeller,
er jeg mægtig smart,
og jeg hører sjove lyde,
når et stjerneskud det smælder
i en vældig fart,
og hvis månemanden er fornøjet,
blinker han engang med øjet,
men han gør det altså kun til mig,
og så bli´r mit stjernepudserjob en leg.

Tekst & melodi: Eigil Hall
fra CD'en "DEN RØDE ELEFANT PÅ MÅNEN"
 

Min indianer

Tænk der bor en indianer
i en gård på Vesterbro.
Han er større end du aner
skønt han hedder ”Lille Klo”
 
Når han sidder ned og hviler,
er han større end min far,
og når hele munden smiler,
er han både stor og rar.

Han kan liste li’så stille
som den mindste lille kat.
Han kan osse stå og spille
banjo i den mørke nat.

Når han ryger på sin pibe
kan han puste pibens røg,
så det ligner træ’r og skibe
og en lille hund med tøj.

Hvis hans røgsignal forsvinder,
kan han blive sur og gal,
og han søger til han finder
det igen på femte sal.

Hvis du ser min indianer,
ka’ du hilse ham fra mig.
Jeg er osse mohikaner,
skønt jeg bor på Blegdamsvej.


Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart
fra LP'en "BØRNELAND"



Søren Hund

Herr Hansen har en hund der hedder Søren,
og den har eget navneskilt på døren.
På skiltet står der Søren Hund med blåt,
for den kulør syn’s hunden er så flot.

Hver aften går de begge tur på gaden,
og Søren tisser lidt på husfacaden.
Så går de hen af vejen hvor de bor.
En hund - en mand - holdt sammen af en snor.

På himlen er der stjerner Hansen kender.
Han ler og si’r det er hans stjernevenner.
Han siger osse månen er en ost,
og at man fejer himlen med en kost.

Og skyerne dem kalder Hansen puder,
på dem der sover englebørn og guder,
og hunde de får små propeller på,
for englehunde de kan ikke gå.

Omsider når de hen til gadens bager,
der er et paradis af søde sager.
Her slutter turen og de vender om.
Tilbage til det sted hvorfra de kom.

Når Søren siden sover i sin kasse,
så drømmer han naturligvis en masse,
om flyvehunde der kan lave sjov,
imens de flyver rundt og siger vov.

Tekst:  Eigil Hall - Melodi: Tove Reinau
fra LP'en "DET ER PJANK DET HELE"
 


På Valby Bakke

På Valby Bakke står en hest
med en pose kager.
Den kan spise hvad den vil,
for dens far er bager.

Hver morgen ta’r den lille hest
tyve sukkertoppe,
nyder dem på bakkens top
allerøverst oppe.

Når hesten så har spist sig mæt,
skal den børste tænder,
for den ved som du og jeg,
hvad der ellers hænder.

En kagemund med sukkerbund
kan gi’ fæle huller
i den bedste grinetand
hvor der sku’ vær’ nuller.

Og med sin store grove kost
børster hesten munden.
Tænderne foroven først
derpå dem i bunden.

Så traver vores kagehest
frejdigt rundt og sender
store glade hvide smil
ud til børn, den kender.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Tove Reinau
fra LP'en "DET ER PJANK DET HELE"




Pigen i solen

Der sidder en pige i solen,
kan hænde der også er to,
for inde i maven bag kjolen,
der ligger et barn, som vil gro.

Og hende i kjolen hun nynner.
Den anden hun vokser en bid,
så ingen af pigerne synder
- for alt har sit sted og sin tid.

Der ligger to dejlige piger
og blunder i selvsamme seng.
Og hvis det er løgn, hvad jeg siger,
er pigen i seng med en dreng.

Tekst: Eigil Hall - Musik: Tove Reinau

 


Når abeunger leger

Når abeunger leger,
så gør de, som de plejer.
De svinger i lianer
og spiser små bananer.

De pjanker hele dagen
og klør sig selv i bagen
som abeunger plejer,
når de går rundt og leger.

Når aber de er mætte,
så bli'r de ofte trætte
og lægger sig på ryggen
et roligt sted i skyggen.

Når abeunger hviner,
er det fordi de griner,
og de kan li' at hænge
i træer meget længe.

Når aber de får gæster,
vil de ha' abefester
med nødder og bananer
i lange, lange baner.

Når aber bliver kåde,
så bli'r de på en måde
som voksne, (når de drikker).
De tumler rundt og hikker.

Eigil Hall

 
 


Peter Rabalder

Peter Rabalder har trommer og skralder
som han skal bru', når han danser og traller,
og på sit båthorn der er han en mester,
der ku' få plads i et rigtigt orkester.

Peter han spiller mazurka og polka
så det kan høres fra Nilen til Volga,
og han kan spille i dage og nætter,
både på kam og på jazzklarinetter.

Peter kan steppe, og han komponerer,
han vil det hele - og gerne lidt mere.
i
sin kommode der gemmer han fløjter,
som kan slå triller i svimlende højder.

Han planter toner de særeste steder.
De vokser op og bli'r siden til glæder.
Dem sender Peter til alle han kender,
og han har mange musikglade venner.

Hvis du kan høre hans toner om natten,
(og du kan fange dem), så må du ha' dem.
Peter Rabalder han lynkomponerer,
så det er sikkert, at der kommer flere.

Eigil Hall
 
 


Løven Leon

En løve der hed Leon
slugte sine tænder,
men han fik dem op igen
ved at stå på hænder.

Eigil Hall




Tonedigter Klokkeklang

Tonedigter Klokkeklang
samler skønne toner,
som han siden sender ud
gennem saxofoner.
Tonerne kan falde ned
i Sahara's ørken,
hvor en regnvejrsmelodi
frisker op i tørken.

Tonedigter Klokkeklang
bruger to spinetter,
når han digter fin musik
i de lyse nætter.
Men hvis det er koldt og trist
får hans toner luffer,
og så bli'r de lagt i seng
i forgyldte skuffer.

I det mørke Afrika
spiller man hans toner,
mens en negerhøvding glad
svinger sine koner.
Selv i London og Paris
går man rundt og brummer
til en lille klokkevals,
som i ho'det summer.

Tonedigter Klokkeklang
får tre, fire kroner
for en lille klokkesang
fuld af anemoner.
Han er ikke rig på guld
men på gratis glæder,
som han gavmildt deler ud
på alverdens steder.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart
fra LP'en "BØRNELAND"

 
 


Skabelsen

Vorherre gik rundt i sin himmel
og lytted til englenes kor.
Så sa´ han med rungende stemme:
I dag vil jeg skabe en jord.
Og da han nu var så energisk,
så gik han i gang samme dag.
Han stykkede delene sammen,
for skabelse var jo hans fag.

Da jorden var næsten hel færdig,
da så han, at den var lidt grå.
Så hented´ han ti store krukker,
med farverne der skulle på,
og de blev så blandede gavmildt
og hældt fra en kæmpestor spand
i store sjaskende klatter
på enge og marker og vand.

På få dage skabtes en kugle,
der blev til den jord, hvor vi bor,
men farverne tørrede langsomt,
for kuglen var temmelig stor,
og derfor så maled´ Vorherre
et skilt, som var let at forstå.
Der stod: Pas nu på -
ALT ER MALET
- men det var der ingen der så.

Og således blev nu kuløren
forskellig på menneskers hud,
men alle var ens under farven,
og hjertet så ligedan ud.
De gule, de hvide og sorte
fra Kina til højt op mod nord,
de ejer trods farven på næsen
den samme bemalede jord.

Tekst: Eigil Hall
- Melodi: Tove Reinau
fra LP'en "DET ER PJANK DET HELE"



Jeg tror

Ude i rummet hvor
alle planeter bor
tror jeg der er pi´r og drenge
som på vores jord.

De skal nok ikke gå
men har propeller på,
når de suser rundt på himlen,
der er klar og blå.

Jeg tror en månebo
går rundt i månesko,
og at der er måneglimmer
på dem begge to.

Skyen, der skynder sig
henover dig og mig,
kører sikkert rundt på skinner
på sin himmelvej.

Når solen går til ro,
tændes en stjernebro,
og jeg tror at dén der tænder,
er en stjernebo.

Jeg tror på stjerneby´r,
hvor der bor sjove dyr,
som kan trave rundt og græsse
på de bløde sky´r.

Eigil Hall




Vrøvlevers

Aber og hyæner
fisk og krokodiller
de kan ikke spise is
uden at de spilder.

Katte og musvitter,
ål og papegøjer,
de kan ikke li' at gå
rundt med sko og trøjer.

Bjørne og kameler,
løver og pingviner
de kan ikke li' at få
æg og appelsiner.

Hunde og giraffer
mus og elefanter,
ville se lidt dumme ud,
hvis de gik med vanter.

Tænk hvis dyr og men'sker
kom de samme steder,
og vi sku' ha' samme mad,
som en flodhest æder.

Åh hvor jeg sku' grine,
hvis jeg kom i skole,
og der sad et næsehorn,
lige bag ved Ole.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart
fra LP'en "BØRNELAND"



Karl Henriks far er rumkaptajn

Karl Henriks far er rumkaptajn,
han flyver med raketter.
Han suser rundt på Mælkevej'n
og tæller mælkepletter.

I farten skal han også nå
at tælle de kometer,
der sprøjter røde farver på
de himmelske tapeter.

En månemand med blanke sko
går rundt og går på hænder,
og han får selskab af en ko
med horn i begge ender.

Karl Henriks far ser mange ting
(og mange, mange flere)
imens han svæver rundt i ring
på udkig efter mere.

Når alt er talt og skrevet ned,
så flyver han tilbage
og lander med forsigtighed
på et af byens tage

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Tove Reinau
fra LP'en "DET ER PJANK DET HELE"

 


Musikdrengen

Jens slår takt på kontrabassen,
han gi'r bassen én på kassen,
og når han skal være fin,
bru'r han den som violin.

Jens har osse fine trommer
som er fyldt med BANG og BOMMER.
Når han slår på trommens skind,
kryber BANG og BOM derind.

Når han spiller på klaveret,
som hans onkel har kasseret,
hører man en nattergal
kvidre højt på femte sal.

Jens har fire klarinetter
og to fine små spinetter,
som han gemmer toner i
til de bli'r en melodi.

Han kan lave saxotoner
på kulørte saxofoner.
Når han spiller mol og dur,
kukker stuens kukkeur.

Jens har takter gemt i jakken,
og lidt tju og tjim i frakken,
og for alle han kan li',
spiller han en melodi.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Tove Reinau 
fra LP'en "DET ER PJANK DET HELE"




Troldmanden Kogle

Troldmanden Kogle tryller om natten,
når der er stille og natten er sort.
Han har idéer inde i hatten,
hvor de skal vokse sig til noget stort.

I sine lommer har han kaniner,
fluer og frøer, tudser og mus,
og i hans fryser bor der pingviner,
som har gjort fryseren til deres hus.

Staven han bruger, når han skal trylle,
dypper han ned i en skål med magi,
henter sin hat fra en trolde-tøjs-hylde
som s'ir go'dag når man går forbi.

Og i sin troldbog på side tyve,
læser han ivrigt, nikker og lér.
Troldkatten Mims begynder at flyve,
uden at no'n ved, hvo'n pokker det sker.

Sole og stjerner sprutter fra staven.
Kogle han hvisker mystiske ord,
så en Erantis ude i haven
vokser sig femten gange så stor.

Så bli'r jeg vækket - drømmen er borte.
Dagen begynder, og så skal jeg op.
Drømme er næsten altid for korte,
tænker jeg glad, mens jeg strækker min krop.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart
fra LP'en "BØRNELAND"



Regndråberne

En regndråbe det er en lille ballon,
der både har øjne og ører.
Den bor i en sky af det klareste vand
- en sky, der på himmelen kører.
Når regnskyen stille passerer et sted,
som dråberne syn´s de kan lide,
så la´r de sig falde i titusindvis
- i bundter og side ved side.

Men dråberne lytter, mens de falder ned,
om nogen bli´r sure og mugne
og si´r
"pokkers også, nu styrter det ned,
som om hele landet sku´drukne."
Og hvis du bli´r sur af lidt regndråbevand,
bli´r drip-dryppe-dråberne vrede
og plasker dig til med en regnvejrskanon,
hvis stråler er tykke og brede.

Men vi der kan li´ de drilagtige små
ballonvenner, der gør os våde,
vi ved jo, at dråber kun danser omkring,
fordi de er glade og kåde.
Men hvis du nu ikke kan li' at bli' våd
af dråberne oppe fra skyen,
og regnen den truer og himlen bli'r grå:
Så henter du blot paraplyen.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Tove Reinau
fra LP'en "DET ER PJANK DET HELE"
 


Ormen Magnus

Magnus er en orm jeg kender,
der er ens i begge ender.
Han kan vride sig og tale
med den ende, der er hale.

Viggo er en papegøje,
der har hat og ulden trøje.
Han har næb og ikke tænder,
lange klør, hvor du har hænder.

Løver de har store manker,
under dem der ligger tanker.
Løver de kan li' at jage
eller spise jordbærkage.

Løven Leo jager ikke,
han kan bedre li' at strikke.
Leo strikker på en jakke,
to par sokker og en frakke.

Fuglene kan li' at synge,
aberne vil hel're gynge.
Jeg kan li' at gå i vandet
eller slikke sol i sandet.

Der er sjov og fest i skoven
bå'd forneden og foroven.
Du kan se det, hvis du kommer
ned til Afrika til sommer.

Terkst: Eigil Hall - Melodi: Mogens Franklin
fra LP'en "BØRNELAND"
 


Fire små engle

Skyerne hænger lidt tunge og sløve,
oppe på månen der græsser en ko.
Fire små engle begynder at øve
på en koncert for trompet og obo.

Tonerne daler i kæmpeportioner
nedover jorden hver eneste nat.
Prøv blot at tæl dem, der er millioner,
og de er lette og bløde som vat.

Hvis man ku' samle lidt toner i hatten,
så ku' man høre trompet og obo,
men de er svære at fange om natten.
Jeg har forsøgt, og jeg fanged kun to.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart

 

Til slikmunde

Når du spiser søde sager,
is og store sukkerkager
er det vigtigt - som det første -
med en børste der kan børste.

Dernæst skal du bruge pasta
på din børste - bim og basta.
Tænderne skal være fine,
så du kan gå rundt og grine.

Så skal børsten ind og feje
på de tænder du skal pleje,
og du kender sikkert grunden:
Der skal være rent i munden.

Og til sidst skal munden fyldes
helt med vand, for den skal skylles.
Sådan gør de børn jeg kender,
derfor har de flotte tænder.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart


 
I min grønne have

Ude i min grønne have
går jeg rundt med bare tæ'r.
Der er meget, jeg kan lave.
Jeg kan osse lade væ'r.

Når jeg lægger mig i græsset,
kan der hænde sjove ting.
Jeg kan få min numse presset
i en gammel badering.

Jeg kan blive trådt på maven
af min kat, der hedder Kis,
hende fandt jeg her i haven,
da hun var en lille mis.

Kis blev meget hurtigt større,
katte vokser i en fart.
Hvis hun vokser meget mere,
er det ikke særlig rart.

Når jeg leger med Helene,
så vil katten være med.
Hvis jeg kravler rundt alene,
trasker Kis det samme sted.

Kis vil lege, Kis vil kæle.
Hun vil ligge i min arm
eller slikke sig - og sole
midt i husets vindu'skarm.

Der er glæder i min have,
når jeg leger med min kat
på den store grønne plæne,
der er skøn og blød som vat.

Og når legedagen ender,
så går Kis og jeg til ro.
Månen lyser ned på sengen,
hvor vi sover begge to.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Tove Reinau
fra LP'en "DET ER PJANK DET HELE"
 


Jeg kan så meget

Jeg har solskin i en snor,
regnvejr i min frakke.
Tyve glade sommersmil
i en lille pakke.

Jeg har blomster i mit hår,
de har kønne farver.
I en flaske med en prop
har jeg otte larver.

Jeg kan fløjte som en stær,
tude som en ugle,
gynge som en gyngehest,
rulle som en kugle.

Jeg er høj som Rundetårn,
hurtig som en panter,
og på mine grønne tæ'r
har jeg røde vanter.

Når jeg bliver rigtig stor,
kan jeg røre himlen
eller samle stjernestøv
midt i stjernevrimlen.

Jeg kan svæve over vand
ligesom en flyver,
men det sjove er at folk
går og si'r jeg lyver.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Mogens Franklin




Jeg kan gå og bande

Jeg kan gå og bande
inde bag min pande.
Jeg kan sige flere ord,
end jeg må for far og mor.

Når jeg holder bøtte,
kan jeg også spytte
eller række tungen ud,
hvis jeg bliver sur på Rud.

Jeg kan gå og hvæse
eller pille næse,
rokke med min rokke-tand
eller pjaske rundt i vand.

Men når jeg er hjemme,
vil min far bestemme
over mig og lillebror,
ba'r fordi han selv er stor.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Lennart Kongsgart



Grinesang

Jeg kan gå på bare tæ'r.
Jeg kan være til besvær.
Jeg kan også gå og larme,
mens jeg svinger mine arme.

Når jeg traver rask afsted,
kan jeg også være vred.
Jeg kan gøre andre bange
ved at hvæse som en slange.

Allerbedst kan jeg nu li'
dét at grine indeni,
så min mavesæk den hopper
som en sæk med grinelopper.

Det er sjovt at være glad,
grine hele maven flad,
og jeg smitter dem jeg kender,
så de bliver grinevenner.

Du sku' ta' en grinebid,
hvergang det er spisetid.
Når den ikke virker mere,
skal du bare spise flere.

Eigil Hall


 

Om glade smil

I Tivoli der bor en dreng,
som hedder Hans Emil,
og han går rundt om sommeren
og samler glade smil.
De bedste gemmer Hans Emil
i sine dybe lommer,
for de skal strøs i Tivoli
hele næste sommer.

De sure smil dem fejer han
tilside hvor han går,
for de skal ikke ligge dér
og sure næste år.
De trætte smil - de glemte smil
dem blander han med glæder,
så de kan lyse op igen
mange nye steder.

Tekst: Eigil Hall - Melodi: Tove Reinau
fra LP'en "Det er pjank det hele"
 







v Bøger v

Penge er roden
til meget


Sort humor. En novellesamling, hvis fem fortællinger handler om en række vidt forskellige menneskers forhold til penge. En coctail, som består af lige dele lune og vanvid, menneskelig skrøbelighed, dybfryser med lig, kiste og rustvogn samt bankkup og mord. (137 sider).

Eigil Hall’s personer er sværtet af sortsyn. Om de er middelmådige kunstnere, snobbede kvinder i 50’erne eller underkuede husmødre fra småborgerskabet, der lider under parforholdets rutiner og drømmer anale drømme om at flygte langt væk til en lille tropisk solskinsø - hvis bare de havde pengene. Men - tilværelsens trivialiteter er vilkår, der synes at være lige så svære at omgå som døden. De har alle opdaget, at kampen om det daglige brød gør noget ved folk. Og når de sidder med deres knuste forhåbninger og tror, de har mistet alt, så finder de ud af, at de altid kan miste lidt mere.

* * * * 
SØREN MARQUARDT * EKSTRABLADET

Arne Crone's død
og genopstandelse


En humoristisk roman om reklamemanden Arne Crone's fortumlede liv, død og genopstandelse.
En veloplagt fortalt historie om mordforøg, sex, kærlighed, had, samt svindel og bedrag mellem
en håndfuld mennesker med alt for store drømme.

Læseren følger Arne Crone fra den dag, da han på grund af et bevidst, smagløst plakat-design kastes i armene på den ambitiøse Emma, til han får sit gennembrud med smarte idéer til tabletter som Budda-Tabs, Orient-Helse, Allah-Drops samt et par tvivlsomme bøger om "Sundhed og fornyet styrke gennem østerlandsk visdom" - og til hans "død" og forbløffende genopstandelse. (120 sider) 

De forrykte

De forrykte er en vanvittig roman. Rablende skør og hjertevarm. Ondskabsfuld og kærlig - men frem for
alt er den morsom.
Den middelmådige kunstner Ivan møder under sin daglige skæve kamp for at skabe en bedre verden for sine medmennesker en lang række plattenslagere, fantaster, frelsere, indbildte kejsere og andre originaler.
Trods alle umulighederne i tilværelsen lykkes det dog til sidst for Ivan at finde sig selv - eller noget der ligner.
Eigil Hall
sætter med denne roman spørgsmålstegn ved, om de gale nu også er så rablende gale, og hvem der er de klogeste. 
 

Wisby & Wilkens

DE OVERFLØDIGE  

Valdemar Peter Seneka Gravesen og Alma Olsen begynder deres pensionisttilværelse som almindelige butikstyve, men bliver meget hurtigt kupmagere af Olsen-bande format. Ikke mindst takket være Gravesens filosofi om, at man aldrig bør nedvurdere sin egen kriminalitet.

Med et glimt i øjet fortæller Eigil Hall en historie om nogle særdeles kreative pensionisters måde at overleve på i et samfund hvor man er "færdig ved fyrre" - og ofte regnes for overflødig på arbejdsmarkedet.

"De overflødige" stiller spørgsmål ved den udformning af tilværelsen, som er mange pensionister lod. Bogen er en veloplagt fortalt humoristisk og rørende roman om en lille flok ukuelige og særdeles opfindsomme menneskers ihærdige indsats for at forgylde deres sensommerdage. (164 sider).
  


Wisby & Wilkens
 

Karl Henriks far er rumkaptajn
- og andre festlige fjollerier for børn og børneglade voksne

"Det er svært at begå sig i og forholde sig til en genre, som Halfdan Rasmusen har gjort til noget nær et nationalklenodie. Eigil Hall gør det ydmygt og lancerer sig som rimsmed, men han gør det også godt, for han er rigtig ferm til både metrik, rim og pudsige pointer. Poetiske strejf og glimt af galskab er der også.
Eigil Hall er mere kendt, end man umiddelbart skulle tro. Han har i mange år lavet rim og remser til børneplader, og det er fra denne produktion, bogens vers er plukket. Dermed kan den være interessant som fælles oplevelse for børn og forældre. De sjove tegninger passer fint til både stil og indhold".
Ole Frøslev Christensen

Karl Henriks far er rumkaptajn,
han flyver med raketer.
Han suser rundt på Mælkevej’n
og tæller mælkepletter.

Sådan lyder et par af linierne fra bogen.

De 35 rim og remser er tilegnet børnene - de mindste af dem. Når børnene når skolealderen vil de næppe falde for humoren eller det sproglige univers i bogen. Men de mindste kan være med - og hænge på, for Eigil Hall kan skrive enkle, fængende verselinier, der har gode chancer for at blive hængende i de små børns hukommelse. Og hans billedsprog appellerer til de to til syvårige, der stadig har deres barnetro i behold og ser deres fantasiverden folde sig ud.

"Karl Henriks far er rumkaptajn" er illustreret af Bent Steffensen

Hall-tekster til LP & MC-produktioner:

LP/Livet er så meget * MC/Kommunikation * MC/Slap
 af, du flyver * MC/Den Røde Elefant * MC/Den Røde Elefant møder regnbuefolket * MC/Den Røde Elefant i Cirkus * MC/Den røde Elefant møder Knirketud * MC/Den røde Elefant på månen * LP/Det er pjank det hele * LP/Børneland 1 & 2 * MC/Julegys * MC/Harald Hårdtand * MC/Vikingernes Historie fortalt af Knud den Store * MC/Gnaskenisserne synger og fortæller * MC/Ben Bullit * MC/Børnenes Trafikradio * Danmarks Børneradio med flere.
 

Tankespring

Jeg sætter pris på distance. Folk kan ta’ mig på ordet
- men ingen andre steder.

Selvfølgelig kan man lege sig gennem livet, men
det kræver fantasi - og masser af disciplin.

Mange kender smutvejene til lette løsninger,
men ikke bivirkningerne.

Der følger pligter med alle rettigheder.

Tilværelsen har aldrig stillet mig over for
problemer, som jeg ikke har kunnet
smyge mig uden om.

Man skal altid tro, at man er noget,
indtil det modsatte er bevist.
Derefter må man bluffe sig frem.

Det er forbløffende, så mange mennesker
der stoler blindt på alle andre
- men ikke på sig selv.

Der er noget mistænkeligt ved mennesker, der
ikke kan more sig over Gøg og Gokke.

I længden kan det blive trættende kun
at lytte til sig selv - men det er pokkers
svært at finde andre, der er mere interessante.

Hvis nogen skulle mene, at en del af mine påstande
er selvmodsigende, så har de ret - men det er
langt fra tilfældigt at de er det.

Vær på vagt, når nogen påstår, at netop
det, de foreslår dig at gøre, er til dit eget bedste.

Jeg pletrenser min samvittighed én gang om året.

Der er mange, som ikke kan se en vanillekrans
uden straks at tænke på begravelse.

Livet er næsten blevet en dans på viagra og lykkepiller.

Den eneste motion, jeg får, er, når jeg griner.

Jeg er et yderst blufærdigt menneske
- men det mærkes heldigvis ikke.

Mennesker, der altid ønsker at gøre andre
tilpas, lider af en sygdom, som kan ende med
at gøre dem helt usynlige.

Jeg hugger idéer med samme rene samvittighed,
som andre hugger kuglepenne,
hotelaskebægre og håndklæder.

Livet stiller store krav til ens evne til at kunne
holde balancen.

Det værste ved andre mennesker er,
at der er så mange af dem.

Alle ønsker anerkendelse, men de fleste er dog
villige til at lade sig nøje med lidt falsk smiger.

Der må sættes grænser for vore udskejelser. Spørgsmålet er,
hvem der skal sætte dem.

Forældre burde automatisk opdateres en gang om året.

Ægteskab er en urimelig høj pris at betale for
at få en fast partner at skændes med.

Alt for mange er desværre i besiddelse af deres ligegyldige meningers mod.

Mennesker, der altid er positive, bliver hurtigt trættende.

Med syv milliarder mennesker på jorden er
det umuligt at undgå at komme til at træde nogen
over tæerne.

Der findes mange argumenter for, at man bør spise flere grøntsager, men ingen af dem er
heldigvis helt overbevisende.

Mænd, der beklager sig over deres partners
manglende sexlyst, burde måske overveje at
trække maven ind og tage klaphatten af, før de
gør tilnærmelser.

Det er foruroligende, så medgørlig man bli´r
med årene.

Mobiltelefonen er et fremskridt, der gør det muligt
for os alle at tale med andre om helt ligegyldige
ting - direkte fra en køledisk hos Netto.

Jeg bli´r altid i godt humør, når jeg går forbi en kirkegård - netop fordi jeg går forbi.

For mig er tanken om et evigt liv efter døden
yderst skræmmende - ikke mindst fordi jeg er
allergisk overfor harper.

Hvis man har humoristisk sans, er det svært at ha' ondt af sig selv ret længe af gangen.
 

Mådehold er en god ting - med måde.

Det er sært med håbet igrunden.
Dét på flaske ligger altid i bunden.


Lykke er, når ens børn og børnebørn
aflægger uventet besøg på en dag,
hvor man ikke er hjemme.

Lykke er, når ens børn har aflagt visit
- uden at skulle låne penge.


Som barn ønskede jeg, at mine forældre ville dø.
Det forstår jeg ikke i dag. De havde jo ingenting gjort.

Det danske sprog er rigt på ord, hvoraf
de mest benyttede desværre er:
Jeg gider ikke.

At man har gjort sit bedste betyder ofte,
at man lige netop har gjort, hvad man gad.

Den lykkelige barndom er en nostalgisk illusion.

Da livet jo reelt er et venteværelse til døden, kan man lige så godt udfylde ventetiden med noget fornøjeligt.

Mange drager ud i verden for at finde lykken, uden at være i stand til at definere hvad de forstår ved lykke.

De fleste mennesker ser interessante ud - lige til det øjeblik de åbner munden.

Der er al for megen ensomhed i al for manges tosomhed. Alligevel kræver alle mere fritid.

At ældes uden skavanker er lige så vanskeligt som
at skrabe sig til en million.

Det mest nederdrægtige, man kan bede et andet menneske om, er, at de er sig selv.
 

 

Det mest underholdende, af det jeg har lært her i livet, har jeg lært efter naturmetoden.

Jeg elsker at lege, men jeg gør det kun, når
jeg er alene. Jeg vil ikke iagttages, når jeg sparker
til min gule badebold.


Jeg har aldrig haft større problemer, end de kunne klares med et par kodimagnyler.

Ærlighed er en vigtig ting. Ikke nødvendigvis overfor andre - men overfor sig selv.

Jeg ved, at nogle mener, at jeg er født hoven.
Det er ikke korrekt. Jeg har måttet arbejde flittigt
på at blive det.

Konsekvenserne af de valg man træffer (eller undlader at træffe) har en pris - og der er ingen fortrydelsesret.

Jeg har spillet mange roller i mit liv, men har altid savnet en god instruktør.

Hvis nogen fortæller dig, at de har masser af
rigtige venner, så skal du ikke tro dem.
Rigtige venner findes ikke i større portioner.

Min læge er så glad og positiv, at jeg ikke nænner
at konsultere ham mere end
én gang om året.

Livet består af gentagelser, men en del af dem er heldigvis ganske fornøjelige.

Mit liv har været alt for skørt til at kunne tages alvorligt, og det har jeg da
heller aldrig gjort.

Livet har sine lyse sider, hvis man ellers kan få øje
på dem i mørket der omgiver os.

Man bli’r mindre krævende med årene - af bitter nød.

Mit eneste talent er, at jeg kan få andre til at tro, at jeg interesserer mig for, hvad de siger - uden at lytte.

Der var engang, da det kunne betale sig at lægge planer for fremtiden.

Enhver er i stand til at narre sig selv, hvis det er bekvemt - men man er dum,
hvis man lader det blive en vane.

Man kan sagtens se sandheden i øjnene,
selv om det er bælgmørkt.

Livskvalitet kan ikke købes i metermål.

Jeg er leverandør af tyndbenede meninger. Ikke af lyst, men fordi der er penge i dem.

Jeg kan godt li’ Morten Korch. Man ved, hvor man
har ham, så han er let at komme uden om.

Selvransagelse har en besynderlig tendens til at
udløse akutte hukommelsestab.

Sort arbejde har mange lyse sider.

Det eneste fornærmende ved at blive udsat
for bestikkelse er, hvis det fremsatte tilbud ligger
for langt under ens forventninger.

Der er ingen grund til, at man absolut skal kæmpe,
for alt hvad man har kært, hvis man kan snyde sig
til det samme resultat.

Det er rimelig let at komme gennem livet,
hvis man indser, at der ikke findes svar
på alle de virkelig store spørgsmål.

Livet drejer sig stort set kun om, hvor dygtig man er
til at markedsføre sig selv.

Det burde være lovpligtigt at grine højt og
hjerteligt mindst én gang om dagen.

Banko er socialt samvær uden bivirkninger.

Der er mange måder at genere folk på.
Den enkleste er at svare dem ærligt på alt,
hvad de spørger om.

Man får mest ud af tilværelsen ved til stadighed
at modsige sig selv.

Mange får først øje på livets små mirakler, når de får deres første læsebrille.

Glæden ved at blive elsket og værdsat
aftager ikke med årene.


Det mest uhyggelige ved rygklappere er, at selv
deres mest overdrevne form for smiger
virker så vidunderlig troværdig.

I vore dage er det et utaknemligt job
at være fremtidsforsker.

Den sidste rejse bliver ikke mere komfortabel,
fordi man har penge på kistebunden.

Man kan ikke kommunikere seriøst med mennesker,
der altid vil have ret, men man kan opnå gode
resultater ved at tale dem efter munden.

De fleste mennesker aner dybest set ikke, hvad de
vil have, men de er villige til at bruge al deres
energi på at få det.

Hvis en ven be´r dig om et råd, så giv ham det
svar, han selv ønsker. Alt andet er spild af tid.

Mange kan endnu svagt huske den tid, hvor det
kunne betale sig at arbejde.

Ordet retfærdighed ta´r sig altid godt ud på papiret.

Hvis man tilpasser sig alle samfundets krav,
så får man et kedeligt liv.

Der er mange indlysende grunde til, at så
få hører efter, hvad modparten siger.

Som ung gik jeg ofte til receptioner, men senere
fik jeg råd til at ryge mine egne cigarer.

De mennesker, der er mest optaget af tanken om
et smukt eftermæle, er som regel de, der har
udrettet mindst.

Det er for sent at se i bakspejlet,
når man er ved vejs ende.

Alting gentager sig, fordi det er kedsommeligt
at tage ved lære.

Vi mennesker adskiller os fra dyrene ved at
kunne tænke logisk - uden dog at gøre større brug
af denne evne.

Ens fritid bør bruges på noget nyttigt.
Selv øver jeg mig i at gå på vandet.

Børn er vidunderlige - på sikker afstand.

Gode manérer kan let blive en snærende spændetrøje.

Penge i sig selv gør ingen lykkelig, men de kan sikre mange af os en placering på et mere eksklusivt
niveau af gabende tomhed.

Jeg føler mig aldrig helt tryg ved mennesker, der
ikke kan håndtere en proptrækker.

Spiritus og forelskelse er det eneste, der kan få os
til at glemme vor permanente ensomhed.

Plastikmaling og kvindetårer er noget af det mest hurtigtørrende, der findes.

Jeg har overlevet,
men meget mere har jeg vel heller ikke drevet det til.

De mennesker, der har mindst på hjerte, taler
altid mest. Jeg ved det fra mig selv.

Jeg tror ikke på reinkarnation. Alligevel generer
det mig, hvis en hund jeg ikke kender, bliver
ved med at stirre - som om den kender mig.

Mit barndomshjem var utrolig fattigt. Vi ejede
ikke ord til den daglige samtale.

Det kan være meget vanskeligt at definere
begrebet klædelig beskedenhed.
For mig i hvert fald.

Mit livs skuffelser har været få, og de har haft ét tilfælles med mine forkølelser:
De var hurtigt ovre.

Hvis der findes en Gud, er jeg sikker på,
at han vil straffe mig, fordi jeg meldte mig
ud af folkekirken. Måske ved at lade mig blive
meget gammel.

Det er yderst beklageligt, at man ikke kan bruge den erfaring, man har fået - med tilbagevirkende kraft.

Selvfølgelig er der ting, man må give afkald
på, når man bliver ældre. For eksempel at ligge
på en fugtig græsplæne den halve nat.

Man skaffer sig ikke fuldt overblik blot ved at
købe et par stylter.

Selskabeligt foretrækker jeg
at være sammen med originale mennesker.
Det er så hyggeligt,
når der ikke er overfyldt i lokalerne.

Teater er et spejl, hvori det enkelte menneske har
rig mulighed for at genkende sig selv - men al for sjældent gør det.

Jeg er ikke folkelig nok til papnæse og klaphat, men heller ikke snobbet nok til kjole og hvidt.

Man skal altid bestræbe sig på at gøre sit bedste
- uden at blive fanatiker.

Erindringens pensel maler altid med lette lyse farver.

Man kan sagtens være med på noderne uden
at kunne spille en tone.

Selvtillid er forbandet vanedannende.
 

Et festligt, farverigt og forargeligt liv bærer
desværre lønnen i sig selv.

Eigil Hall



LP: LIVET ER SÅ MEGET 

Producer: Tommy Seebach & John Roger

Danske tekster: Eigil Hall